Freepays vilkår og betingelser - Se dem her på Freepay.dk
Log ind

FORRETNINGSBETINGELSER

Freepay ApS

1. Aftalen og Parterne

1.1 Disse angivne vilkår og betingelser, samt enhver eventuelle senere skriftlige ændringer hertil, udgør Freepay ApS’, CVR. nr.38434772, Ll. Sct. Hans Gade 11A, st. tv, 8800 Viborg, Danmark Forretningsbetingelser (Terms and Conditions), og er gældende for alle Freepays Kunder, Samarbejdspartnere, Leverandører og Underleverandører (fremover Aftaleparten), medmindre andet er aftalt eller angivet.

1.1.1 Ved indgåelse af aftale med Freepay ApS accepterer Aftaleparten Freepays Forretningsbetingelser.

1.2 Der indgås en separat aftale - fremover benævnt som Hovedaftalen - om Freepays til enhver tid gældende Ydelser, Services, Produkter og Aftalepartens rettigheder og forpligtelser hertil. Aftaleparten skal ved underskrift af Hovedaftalen både følge og overholde Freepays Forretningsbetingelserne såvel som Hovedaftalen.

1.2.1 Ved uoverensstemmelse mellem Hovedaftalen og Forretningsbetingelserne, har Hovedaftalen forrang, medmindre andet aftales.

1.3 Aftalepartens angivelse af særlige vilkår i egne Forretningsbetingelser anses ikke som en fravigelse af Freepays Forretningsbetingelser, medmindre Freepay skriftligt har accepteret disse.

2. Opgavens omfang

2.1 Freepays Serviceydelser og Produkter er i Forretningsbetingelserne benævnt som “Ydelsen”.

2.1.1 ”Ydelsen” omfatter Freepays Serviceydelser og Produkter i rollen som Betalingstjenesteudbyder (PSP).

2.2 Freepays Serviceydelser og Produkter er nærmere defineret og behandlet i Hovedaftalen.

3. Samarbejde

3.1 Parterne skal gensidigt holde hinanden orienteret om ethvert væsentligt forhold vedrørende Ydelsens levering og udførelse.

3.1.1 Parterne har en pligt til at informere den anden, hvis en Part får kendskab til kritik, klager eller søgsmål opstået som led i leveringen eller brugen af Ydelsen.

3.2 Aftaleparten skal udpege en kvalificeret kontaktperson, som er ansvarlig for at sikre vedvarende compliance i henhold til Hovedaftalen og Forretningsbetingelserne.

3.2.1 Aftaleparten skal videregive den ansattes kontaktoplysninger til Freepay og holde Freepay opdateret vedrørende disse, såfremt kontaktpersonen eller dennes oplysninger ændres.

3.3 Aftaleparten skal loyalt samarbejde med Freepay om leveringen og brugen af Ydelsen, herunder rettidigt foranledige, at Freepay får adgang til alle Aftalepartens data, oplysninger og medarbejdere, som er nødvendige for levering af den aftalte Ydelse.

3.4 Aftaleparten skal til hver en tid handle i overensstemmelse med gældende dansk ret og EU-ret.

4. Fortrolighed

4.1 Parterne har begge et ansvar til at behandle alt materiale og alle oplysninger om den anden Part - herunder oplysninger modtaget fra den anden Part i forbindelse med Ydelsens udførelse - som fortrolig information, med undtagelse af oplysninger;

(i) som ved aftaleindgåelse var offentligt kendt;

(ii) som modtageren ved aftaleindgåelse allerede var bekendt med;

(iii) som er videregivet fra tredjemand uden begrænsninger;

(iv) som er oplyst i medfør af et lovmæssigt krav eller en kendelse.

4.2 Fortroligheden ophører ikke ved Hovedaftalens ophør.

5. Persondata

5.1 Parterne skal overholde alle deres respektive forpligtelser i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning som ændret fra tid til anden.

5.2 Parterne forpligter sig til at anvende passende sikkerhedsforanstaltninger mod uautoriseret eller ulovlig behandling af data.

5.3 Freepay er en databehandler og kan indhente, behandle, gemme, overføre og/eller videresælge anonymiseret data i overensstemmelse med Hovedaftalen og gældende lov.

5.4 Behandling af personoplysninger på Freepays hjemmeside følger af Freepays Cookiepolitik og Privatlivspolitik.

5.4.1 Freepays Cookiepolitik og Privatlivspolitik findes på Freepay.dk. Det er op til Aftaleparten at informere dennes medarbejdere, kunder m.fl. om Freepays Privatlivspolitik.

6. Vederlag, honorar, udgifter og betalingsbetingelser

6.1 Eventuelt vederlag til Freepay skal ske i overensstemmelse med Hovedaftalen.

7. Rettigheder

7.1 Parternes rettigheder før påbegyndelse af aftaleforholdet, fastholdes uanset om disse er omfattet af Ydelsen eller ej. Ved aftaleindgåelse opnår ingen af Parterne rettigheder over den andens ejendom og kan ikke handle på vegne af den anden.

7.2 Freepay har ejendomsretten til enhver form for immaterielle rettigheder, produkter, serviceydelser, systemer og løsninger der fremkommer som led i frembringelsen af Ydelsen.

7.3 Aftaleparten har kun ret til at anvende Ydelsen internt i dennes organisation, så længe der foreligger en gyldig aftale mellem Parterne om Ydelsen. Efter aftalens ophør skal Aftaleparten straks ophøre med brugen af Freepays varemærker, produkter, serviceydelser og systemer.

7.4 Ydelsen må alene anvendes til eget brug og til det formål, der er angivet i Hovedaftalen.

7.5 Ydelsen leveret af Freepay må kun benyttes af Aftaleparten som Freepay har en aftale med og må ikke videregives eller overføres til en tredjepart eller et datterselskab, uden forudgående samtykke.

7.6 Freepay har ret til at ændre i Forretningsbetingelserne med en (1) måneds varsel.

8. Misligholdelse

8.1 Såfremt en af Parterne væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til Hovedaftalen og/eller disse Forretningsbetingelser, er den anden Part berettiget til at ophæve samarbejdet.

8.2 Ved væsentlig misligholdelse kan Hovedaftalen ikke fastholdes ved berigtigelsen af misligholdesen, medmindre dette accepteres af begge Parter inden for fjorten (14) dage efter afsendelsen af skriftligt påkrav. Påkravet skal angive misligholdelsesgrund, samt indeholde oplysninger om, at Hovedaftalen vil blive ophævet, såfremt forholdet ikke er berigtiget inden fristens udløb.

9. Ansvarsbegrænsning

9.1 Hvor intet andet fremgår/er aftalt, fastsættes reglerne om ansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

9.2 Freepay er ikke ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, herunder tab af goodwill, image, indtjening, fortjeneste eller tab af data der opstår ved leveringen af Ydelsen.

9.3 Freepay kan ikke holdes ansvarlig for krav, som opstår grundet falsk, misvisende eller mangelfuld information, data eller dokumentation, tilvejebragt af Aftaleparten eller tredjepart.

9.4 Freepay kan ikke gøres erstatningsansvarlig for tab m.v., der er opstået som følge af tekniske afbrydelser, tekniske forstyrrelser, tekniske problemer, forstyrrelser på sælgers/tredjemands servere og/eller services.

9.5 Freepay kan ikke gøres ansvarlig for Samarbejdspartnere, Leverandøres eller Underleverandørers manglende eller mangelfulde levering af services og ydelser.

10. Ophør af aftalen

10.1 Ophævelse af Hovedaftalen kan kun ske som uddybet i Hovedaftalen.

10.2 Begge Parter har dog ret til at hæve Hovedaftalen øjeblikkeligt, såfremt der foreligger en væsentligt misligholdelse af Hovedaftalen, som er af afgørende betydning for den anden Part eller ved brud på gældende ret.

11. Lovvalg og værneting

11.1 Enhver uenighed eller tvist mellem Parterne søges løst ved konfliktmægling. Såfremt mægling ikke fører til et brugbart resultalt inden for en rimelig tidsperiode, afgøres sagen under anvendelse af dansk ret ved de danske domstole.

Senest opdateret den 01. november 2020.