Der er mange ting at holde styr på, når du åbner en webshop. Leverandøraftaler, marketingindsats og selve platformen, kunderne skal besøge, er blot nogle af dem.
For at gøre det muligt for kunderne at handle i din shop, har du blandt andet brug for en betalingsgateway. Med den får du det betalingsvindue, dine kunder møder, når de kommer forbi kassen hos dig og skal betale for deres ordre. Her indtaster kunden sine betalingskortoplysninger, indløseren får besked om, at de skal hæve beløbet fra kundens konto, og når du har sendt pakken afsted, kommer beløbet ind på din konto. Med den rigtige betalingsgateway forløber denne proces hurtigt og nemt.
Prioriter sikkerhed
Når du skal finde den bedste betalingsgateway til din webshop, er der flere parametre, det er vigtigt at kigge på. Et af de allervigtigste er sikkerhed. Som webshopejer ved du, hvor afgørende det for din forretning ikke at misse én eneste betaling. Ved at vælge den rigtige betalingsgateway kan du sove trygt om natten.
Når du skal afkode sikkerhedsniveauet hos en potentiel kommende betalingsgateway for dig, kan du blandt andet kigge efter, om den kører med 3D Secure version 2, som er den nyeste version. Den skal også overholde PSD2-direktivet, der indeholder en række krav udformet af Europa-Parlamentet og Rådet, og som er implementeret i den danske lovgivning. Du skal også være opmærksom på dens certificeringer – her kan et godt pejlemærke være, om den er PCI DSS Level 1 certificeret.
Din konverteringsrate er på spil
Betalingsøjeblikket er et af de mest afgørende øjeblikke på købsrejsen.
Et dårligt fungerende betalingsvindue kan dræbe din konverteringsrate. Se derfor på, hvilket betalingsvindue betalingsgatewayen tilbyder dig. Er det designet til at hjælpe kunden sikkert igennem købsprocessen, og er hastigheden høj? Så støtter betalingsvinduet dig i dit arbejdet for en høj konverteringsrate og i sidste ende en bedre bundlinje for din virksomhed.
Hvad skal det koste?
Prisen på en betalingsgateway er naturligvis også relevant, når du skal vælge, hvilken betalingsgateway der er den bedste for dig. Ofte hører der et abonnement med til gatewayen, og du skal altså ud over et gebyr per transaktion også betale for overhovedet at have gatewayen på dit site. Men ikke hvis du vælger Freepay, for
Freepay er en gratis betalingsgateway.
Vælg Freepay som din nye betalingsgateway
Hos Freepay har vi bygget din nye betalingsgateway, så den lever op til alle de parametre, vi netop har nævnt. Vi opererer med et højt sikkerhedsniveau, vi har gjort det nemt for dine kunder at bevæge sig igennem betalingsvinduet, vi har over 20 års erfaring på markedet – og så er vi gratis. Læg dertil at du får en gennemudviklet platform, hvor du let kan følge dine transaktioner – både på computeren og på mobilen, når du er på farten.